NYHEDSBREV nr. 21 - JUNI 2009


Siden sidste nyhedsbrev har vi haft travlt med at montere komplette udstyr til visning af digitale 3D film i Viborg, Klovborg, Sønderborg, Rødby og Værløse.
Alle installationerne består af en digital 2K projektor fra Kinoton og en server med tilhørende player fra Dolby. I Viborg og Rødby kan projektoren flyttes mellem to sale. Biograferne har valgt Dolbys 3D system. Det kræver ikke et sølvlærred og ”hot spot” effekten i billedet undgås, også ved visning af 35 mm filmkopier.
Brillerne genbruges efter en effektiv og hurtig vask. 3D forestillingerne er afviklet uden driftsforstyrrelser, og svindet af briller har været minimalt.
Kontakt os, hvis du har lyst til at se nærmere på udstyret. Så vil vi forsøge at arrangere et besøg i en af de ovenstående biografer. Ellers skal dette nyhedsbrev handle om nye produkter.

Nyheder fra VLL


Ur til autostart af filmforestilling
Efter ønske fra nogle af vores kunder har vi udviklet et ur til automatisk start af filmforestillingen. Med uret kan man indstille starten af op til fire funktioner med forskelligt tidsinterval. Når filmoperatøren har lagt film i fremviseren indstilles blot antal minutter og sekunder til forestillingens start. Herefter overtager uret aktivering af udstyret.
En typisk opsætning af uret kan f.eks. være:
Tid 1: Start af reklamesystem, Tid 2: Lys dæmp, Tid 3: Tæppe fra.
Uret er allerede installeret i Empire København og i Bio Silkeborg

VLL maskespil bør opdateres
Vi har forbedret softwaren på vores motorer til maskespil. Med den nuværende software vil maskespillet under normal drift fungere optimalt. Men med den nye software vil maskespillet også under ekstreme belastninger fungere uden problemer. I de fleste af modellerne produceret mellem januar 2003 og juni 2007 vil det være en fordel at foretage opdateringen. Ring og hør om din motor har behov for opdatering af softwaren, som vi vil udføre uden beregning.

Andre nyheder


Blue-ray !
Da vi har mærket en stigende efterspørgsel efter at kunne afspille Blue-ray DVD, har vi valgt at introducere Blue-ray afspillere fra Panasonic til biografbranchen.

De to modeller DMP BD 30 og DMP BD 35 udmærker sig ved at have de relevante tilslutningsmuligheder, så de kan tilpasses det eksisterende lydanlæg i de fleste biografer. Vi kan levere afspillerne med de specielle kabler, omskiftere og adapterer, som skal bruges i den enkelte biograf.
Ring og hør nærmere.
Nyhed for miljøet og din pengepung
Kinoton har introduceret KEX ensretteren, som er den sidste nye generation af elektroniske ensrettere.
De er små, driftsikre og ikke mindst effektive. Den høje effektivitet betyder, at hvis din nuværende ensretter er mere end 10 år gammel, så er der penge at spare.
Gamle ensrettere udnytter nemlig kun ca. 70% af den forbrugte energi til lys i xenonkolben. KEX ensretterne udnytter over 95% af den forbrugte energi til lys.
Det medfører en besparelse på ca. 25% af elforbruget til xenonkolben. På en 2000 W kolbe kan der spares ca. 0,5 kWh pr. times drift.
Læs mere på: http://www.kinoton.com/lamphouses.htm

QSC - højttalere
Siden vi sidste år overtog QSC agenturet, har vi udført flere lydinstallationer med både QSC’s forstærkere, monitors og højttalere. Der er ingen tvivl om, at der med ”hele pakken” fra QSC opnås den fuldendte audioløsning. Produkterne er udviklet og passer perfekt sammen. Det gør installationen nem, og justeringen af lyden foregår typisk uden at skulle ”vride” meget i equalizeren for at opnå den korrekte lyd. Serien af produkter spænder fra små kompakte højttalere til pre-produktionsstudier og biografsale i alle størrelser.
Senest har Nordisk Film Biografer valgt at udstyre den nye biograf, BioCity i Randers med lydanlæg fra QSC. I den store sal opsættes eksempelvis den nyudviklede 4-vejs højttaler, QSC SC434, som her præsenteres for første gang i Danmark. Glæd jer i Randers!
Se desuden: http://media.qscaudio.com
AV til det nye Sundhedshus i Horsens
I de 35 behandlingsrum, 6 træningssale, svømmebassinområde og 8 kontorer har vi fået til opgave at lave en fleksibel løsning på lydanlæg, hvor man både skal kunne høre en fælles lydkanal og samtidigt have mulighed for at vælge andre lydkilder. Vi har valgt at løse opgaven med de små JBL højttalere, ControlNow og OnAir Control. Begge typer er kendt for en god lydkvalitet og ekstrem robusthed. Selv i saunaen og i vådrummene kan de klare mosten.
Træningslokalerne er forsynet med 12 af disse ”doughnuts” og de tilhørende 12 subwoofers er skjult over det nedhængte loft.

Nyheder fra Dolby


Velkommen til en helt ny CP 750 !
Dolby har netop frigivet deres nyeste lydprocessor CP 750. Den adskiller sig fra tidligere processorer ved at være en ren digital processor, dvs. at alle 35 mm. faciliteter er fjernet.
Hvis du gerne vil fremtidssikre din biograf, er CP 750 måske noget for dig, da den spiller alle de kendte digital formater i en fremragende lydkvalitet fra f.eks. Blue-ray- og DVD afspiller, satellitmodtager og selvfølgelig fra D-cinema systemer.
CP 750 kan sammenkobles med de fleste eksisterende lydanlæg. Da mange af de funktioner som vi kender fra tidligere Dolby produkter ikke er nødvendige på CP 750’eren, kan den leveres til en meget fordelagtig pris, og oven i købet med introduktionsrabat indtil 30/6 2009. Ring for at høre nærmere eller se mere på: http://www.dolby.com/professional/motion_picture/cp750.html

Farvel til en gammel kending, CP 65 !
Nye og skærpede miljøkrav til elektronikindustrien har gjort det umuligt at skaffe komponenter til ældre produkter. Derfor har Dolby fra den 1. april 2009 valgt ikke længere at supporte CP 65.
De forskellige moduler som CP 65 indeholder kan derfor ikke længere repareres.
Vi er meget kede af denne udvikling og har derfor sammensat et par løsningsmodeller, som vil kunne implementeres, hvis du ikke længere føler dig sikker på din CP 65. Ring for at høre nærmere.


Dolby kan nu tilbyde en udvidet garanti- periode, samt at overtage omkostninger på opdateringer af D-cinema udstyr !

Med Dolby’s nye ”Extended Warranty and Software Maintenance” program, kan man som biograf sikre sig mod opdaterings- og reparationsudgifter i op til 6 år.
Programmet fungerer således, at der efter de obligatoriske 12 måneders garanti kan indbetales en lille procentdel af udstyrets oprindelige kostpris, hvorefter garantien og up-date af software forlænges med det antal år som ønskes.

Kovostal stole


I samarbejde med vores stofleverandør Gabriel fra Ålborg har vi i øjeblikket en kampagne på biografstole. Vi har opbygget et lager af prøvestole, som vi gerne pakker i bilen og viser frem. Kontakt os for et tilbud.


Eksempler på KOVOSTAL stoleløsninger Kulturcenter Limfjord, Skive

CinemaExpo

Igen i år besøger vi CinemaExpo i Amsterdam i perioden 21. – 24. juni. Vi vil primært være at finde på ”Trade Showet” tirsdag og onsdag. Kontakt os endelig hvis du ønsker, at vi sammen kigger på de mange spændende produkter eller blot at mødes med os i Amsterdam.

Læs mere om CinemaExpo på: http://www.cinemaexpo.com

Sommerferie

De fleste af vore medarbejdere afvikler ferie i ugerne 30, 31 og 32.
Men vi opretholder et nødberedskab, således det vil være muligt at få kontakt til en tekniker på tlf. 57 82 08 68. Bliver opkaldet ikke besvaret i første omgang, så læg en besked på telefonsvareren. Vi vil ringe tilbage hurtigst muligt.
Muligheden for levering af reservedele og tapeprodukter vil i ferieugerne være stærkt begrænset, da den vagthavende tekniker kan være beskæftiget med andre opgaver. Så tjek allerede nu, om du har tilstrækkeligt med tapeprodukter, ekstra remme og olie m.m. på lager.


Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbreve pr. mails, send os da venligst en afmelding.

Til toppen...
VLL DanmarkVLL Danmark
Administration
Værksted for Lys & Lyd
Østergade 8 B
DK-4180 Sorø
Tlf: 57 82 08 68
Fax: 57 83 46 68
mail@vll.dk

Værksted
Axel Kiers Vej 20 A
DK-8270 Højbjerg
Tlf: 86 72 25 55
Fax: 86 72 25 15
mail@vll.dk

Jens Erik Redsted Jensen

Vi ønsker vi alle vore kunder og samarbejdspartnere en rigtig god sommer.

Med venlig hilsen

Jens Erik Redsted Jensen



Nyhedsbrev publiceret 6. juni 2009. Webredaktøren.