NYHEDSBREV nr. 9 - JUNI 2004


NU ER DET HER

- det ny projektionssystem til lokalreklamer
I samarbejde med Varde Bio og Vestmedia har vi udviklet et nyt fuldautomatisk afviklingssystem til lokalreklamer.
Systemet er bygget op omkring en DVD-afspiller og en styreboks.
Hele forestillingen kan startes med et tryk på startknappen, hvorefter en videoprojektor og en DVD-afspiller afvikler reklamerne. Herefter starter kinomaskinen automatisk. Lyden skifter også automatisk mellem de forskellige medier. Når videoprojektoren er færdig med afviklingen slukker den automatisk.
Det er selvfølgelig også muligt at anvende DVD-afspilleren til almindelige DVD-film.

I forbindelse med ovenstående system kan vi tilbyde et bredt udbud af både LCD og DLP projektorer, som selvfølgelig også kan anvendes til andre formål som f.eks. powerpoint præsentation, TV transmission og film fra DVD eller videobånd.
Vi har også mindre projektorer, der kan anvendes til fx trailershows i foyeren. Kontakt os, hvis du vil høre nærmere om de mange muligheder, eller hvis du ønsker en demonstration.

SANYO PLC-XP50 Link til www.sanyo.de

Ovenstående projektionssystem har siden starten af juni afviklet lokalreklamer i Varde Bio.

Link til VLL´s hjemmeside

CYAN DYE

Her i foråret har de store amerikanske filmselskaber meddelt, at de nu begynder at distribuere film med Cyan Dye tonespor.
Det betyder, at lyden skal aftastes med rødt lys fra enten en lysdiode eller en laser.
Producenter af kinomaskiner har i de senere år kun leveret maskiner med dette system, så er kinomaskinen af nyere dato, er den klar til det nye tonespor.
Ældre kinomaskiner med en traditionel tonelampe (glødelampe) bør snarest monteres med en anden lyskilde, således at lyden kan aftastes uden problemer (meget støj og lavt lydniveau). Hvis du er i tvivl om, at kinomaskinens tonedel er udstyret med en tidsvarende lyskilde eller ønsker et tilbud på en ny,
er du meget velkommen til at kontakte os.

Med skiftet til Cyan Dye tracks spares både sølv og vand til fremstilling af tonesporet. Alene til fremstilling af filmkopier til Amerika spares årligt drikkevand svarende til mængden til 75.000 forbrugere.
Hvis du vil vide mere om Cyan Dye så klik ind på:

Link til www.kodak.com/US/en/motion/support/dyetrack.shtml

BROCHURER

På hjemmesiden kan du nu hente brochurer på mange af vores produkter.
Klik ind på Brochure-siden og se de mange nye spændende brochurer.


Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbreve pr. mails, send os da venligst en afmelding.
VLL DanmarkVLL Danmark
Administration
Værksted for Lys & Lyd
Østergade 8 B
DK-4180 Sorø
Tlf: 57 82 08 68
Fax: 57 83 46 68
mail@vll.dk

Værksted
Axel Kiers Vej 20 A
DK-8270 Højbjerg
Tlf: 86 72 25 55
Fax: 86 72 25 15
mail@vll.dk

Jens Erik Redsted Jensen

Med ønsket om en god sommer og på gensyn til filmtræffet i Viborg

Med venlig hilsen
Jens Erik Redsted Jensen

Nyhedsbrev publiceret 19. juni 2004. Webredaktøren.