NYHEDSBREV nr. 16 - MARTS 2007


SOMMERTID

Så er sommertiden tilbage og inden længe de lyse nætter. Det vil vi gerne fejre sammen med Osram, der er den førende leverandør af xenonkolber til filmbranchen.
Osram og Værksted for Lys & Lyd har gennem mange år haft et tæt samarbejde med at levere og installere xenonkolber i de danske biografer.
Det skal fejres med et godt tilbud.

Ved hver ordre på xenonkolber følger et Osram LED kit bestående af:
1 stk. lommelygte m. kniv, magnet, og rødt blink.
1 stk. nøglering med LED lys.
1 stk. kuglepen med LED lys.
Tilbudet gælder ved bestilling af Osram xenonkolber til og med den 15. april 2007.

Læs mere på Osrams hjemmeside...

EFTERUDDANNELSE

I midten af marts måned havde vi igen et hold teknikere på kursus hos Kinoton. Det er en del af vores strategi løbende at efteruddanne vore teknikere, således at deres viden om kinoteknikken altid er up-to-date. Hermed kan vi også give vore kunder den bedste og mest kvalificerede service. Næste hold teknikere er allerede tilmeldt et up-to-date kursus hos Dolby i England.

Link til VLL´s hjemmeside



Hvis du ikke ønsker at modtage vores nyhedsbreve pr. mails, send os da venligst en afmelding.

SHOWEST

I år valgte vi at kigge nærmere på den store udstilling i forbindelse med Showest i Las Vegas.
Det er verdens største udstilling med alt til biografer hørende teknik og inventar til både biografsal og foyer.
Vi vender tilbage med mere om de spændende nye produkter i et nyhedsbrev.

FLADSKÆRME


Vi har i de sidste måneder haft travlt med levering og montering af især fladskærme til biografernes foyer til afviklingen af filmtrailere og information fra billetsystemet. Men også andre kunder har fundet vej til os, idet vi har lavet flere installationer med fladskærme til bl.a. idræts- og fitness-centre, samt til større firmaer. Går du med tanker om installation af fladskærme og systemer til afvikling af filmtrailere, informationer mm., så kontakt os blot og hør nærmere om de mange løsningsmuligheder.

PÅSKEFERIE

Vi afvikler ferie og holder derfor lukket i perioden den 31. marts - 9. april (begge dage inkl.). I akutte situationer vil det dog være muligt at opnå kontakt med en vagthavende tekniker på tlf. 57 82 08 68. Vore timerpriser vil i perioden blive faktureret som overtimer, og det vil ikke være muligt at få tilsendt reservedele og tapeprodukter m.m. Så tjek allerede i dag, om du har tilstrækkeligt med tapeprodukter, ekstra remme og olie m.m. på lager.
VLL DanmarkVLL Danmark
Administration
Værksted for Lys & Lyd
Østergade 8 B
DK-4180 Sorø
Tlf: 57 82 08 68
Fax: 57 83 46 68
mail@vll.dk

Værksted
Axel Kiers Vej 20 A
DK-8270 Højbjerg
Tlf: 86 72 25 55
Fax: 86 72 25 15
mail@vll.dk






Jens Erik Redsted Jensen




Vi ønsker alle vore kunder
og samarbejdspartnere
en rigtig god påske.


Med venlig hilsen

Jens Erik Redsted Jensen

Nyhedsbrev publiceret 28. marts 2007. Webredaktøren.